Butik og e-handel - fagretning


Denne fagretning er for dig, der gerne vil gøre karriere som fx salgsassistent inde for modetøj, elektronik, smykker kosmetik, bolig og bøger. På fagretningen kigger vi nærmere på emner som omsætning, avance og overskud og det at lave budgetter. Du lærer samtidig om det personlige salg ligesom du får et indblik i intern og ekstern kommunikation – både overfor kunder og leverandører. I praksis kommer du til at indrette butikker og du lærer at markedsføre den gode idé – alt sammen naturligvis med udgangspunkt i rigtige virksomheder.

På denne fagretning er der også mulighed for at blive særlig talentelev eller deltage i skolens ’incubatormiljø’, hvis du har en god idé.

Grundforløbets fag er inddelt i Grundforløb 1. del og Grundforløb 2. del. 

Fag på Grundforløb 1

  • Dansk D
  • Almene erhvervsfag (fx kommunikation, samarbejde, miljø & ergonomi)
  • Valgfag

Fag på Grundforløb 2

  • Erhvervsøkonomi C
  • IT C
  • Afsætning C
  • Engelsk D
  • Specialiserende erhvervsfag (fx dekoration, priskalkulation, butiksindretning)
  • Valgfag

Karrieremuligheder

Ønsker du en butikskarriere inden for fx mode og design, sportsudstyr, elektronik, smykker eller måske kosmetik? Og vil du vide mere om det at drive online forretning? Så er EUD Business et oplagt valg. Allerede efter ét år på EUD Business' fagretning Butik og e-handel får du adgang til alle detailfagene på hovedforløbet. Det betyder, at du efter kun ét år kan gå i lære som fx salgsassistent eller dekoratør.

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9100 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk